Legenden om Isis og Osiris

Gudekongen Osiris var 28 år gammel. Osiris og hans hustru Isis havde fået de rige, frugtbare, sorte landområder i Nildalen og deltaet, mens broderen Seth og hans hustru Nephtys fik testamenteret det golde, røde ørkenområde. Seth  følge sig snydt. Det kongelige par Isis og Osiris var elsket og agtet i deres land, for de havde lært befolkningen agerdyrkningens kunst og her levede man et ikke-voldeligt liv. Seths slægt var stadig en pøbelagtig gruppe af krigere og jægere, som havde overlevet i ørkenen. De ønskede alt det Osiris ejede.

Mens gudinden Isis var væk inviterede Osiris sin broder og alle hans venner til at deltage i  et høstfest med mad og drikke i overflod. Hele paladset festede med musik, dans og glæde. Seth ankom med en flot gave. En kiste belagt med guld og ædle stene. Han fortalte at den skulle bruges til en leg, og at den person der passede præcis til kisten skulle få den som gave. Kisten var lavet efter Osiris’ mål. Da Osiris lagde sig i kisten smækkede Seth og hans sammensvorne låget på kisten og forseglede den med bly.

Under den forvirring der fulgte og i ly af mørket ilede Seth og hans bande ned til floden med kisten og kastede den i vandet for at drukne Osiris. Strømmen førte kisten ned ad floden, indtil den til sidst drev ind til land i en fremmed egn. Kisten landede ved et sykamoretræ, som voksede op omkring kisten indtil den til sidst var helt omsluttet.

Da Isis hørte nyheden blev hun ude af sig selv af sorg. Hun vendte hjem, blot for at få vished om at Osiris var død og at liget var forsvundet. Også at Seth var hans morder. Hun skar sit smukke lange hår af i sin sorg og gik barfodet langs med flodbredden for at lede efter Osiris. Hun lignede ikke længere den smukke egyptiske dronning, men en heks og blev derfor hånet at sit eget folk. Hun gik langs floden og hun opdagede at kisten var sejlet ned ad Nilen og videre ud i Middelhavet, hvor det var ført over til Byblos (Libanon). Her lå nu kisten flettet ind i træets grene. Selvom Osiris var helt skjult opdagede den trofaste Isis, at hendes elskede mand var gemt i træets grene og hun nægtede at forlade stedet.

I Byblos spredte rygterne sig om et fantastisk træ, der var skudt op ved havets bred i nattens løb. Kongen i Byblos var så betaget at det smukke træ, dets flotte løv og mirakuløse vækst, at han fik det fældet og bragt til paladset. Isis fulgte trofast med hele vejen til paladsets porte, mens hun spekulerede på hvad hun skulle stille op. Nu blev hendes elskede taget fra hende endnu engang. Isis’ tarvelige udseende påkaldte opmærksomheden fra tjenere og prinsesser i paladset. Hvem var mon denne hærgede og dog smukke kvinde, som sad der ved brønden og hvorfor græd hun ? Da de kom nærmere opdagede de, at denne smukke kvindes hud udsendte en duft af parfume. Man sagde dengang, at tegnet på guddommelighed var velduft, så de forstod derfor at hun var en gudinde i forklædning.

På grund af denne duft af hellighed, der omgav hende, besluttede dronningen at ansætte Isis. På denne måde kom Isis ind i paladset og hun måtte amme det kongelige barn for at være i nærheden af Osiris. Isis blev snart uundværlig i det kongelige palads og alle børnene elskede hende.

Efter tabet af sin mand vidste Isis, at der ikke fandtes større sorg end at miste et menneske man elsker, så hun besluttede at give dronningen en sjælden gave for et dødeligt barn – udødelighedens gave.

Ved nattetide mens paladset sov udførte Isis sin magi. Hun udførte et guddommeligt alkymisk ritual, idet hun kastede babyen ind i ilden for at brænde barnets dødelighed bort. Mens den magiske ild udførte sin opgave på det fysiske plan, forvandlede Isis sig til en svale. Hun baksede med vingerne og flaksede rundt om søjlen, der indeholdt Osiris, mens hun med underlige, sitrende og vemodige sange jamrede og klagede sover hans død.

Denne alkymiske magi fortsatte i nogle nætter, men så på den sidste nat i babyens forvandlingsproces, vækkede gudindens mærkelige sang dronningen. Hun stod op for at undersøge sagen. Da hun så sit barn i flammerne skreg hun og tak barnet ud af ilden. Dermed afbrød hun fortryllelsen og forhindrede barnet i at opnå udødelighed. Da Isis så at hendes gave var blevet afvist, dykkede hun ned foran den forfærdede dronning og genskabte sin sande skikkelse som gudinde.

Dronningen var forfærdet over at hvad en kvinde med sådan en kraft i sit palads og spurgte straks ”Hvad ønsker du?” Hun var villig til at give hvad som helst for at slippe af med denne heks.

”Jeg ønsker den søjle, der rummer Osiris”

Hendes ønske blev imødekommet. Dronningen fik søjlen væltet og sendt hjem på en af kongens både sammen med Isis.

Isis bragte kisten med tilbage til Egypten og gemte den på et hemmeligt sted. Men Seth, som en nat var på jagt i måneskinnet, fandt uheldigvis kisten. Han genkendte Osiris’ lig, huggede det i 14 stykker og spredte dem over hele landet. Da Isis hørte dette, drog hun ud for at lede efter de 14 stykker. På hvert sted hvor hun fandt et stykke, indrettede hun en grav. En legemsdel kunne hun imidlertid ikke finde. Det var Osiris’ penis, for den var kastet i floden og spist af fiskene. Isis fremstillede derfor en kopi af Osiris’ lem og indviede det.

Isis omfavnede Osiris i kisten og bragte ham derved til live igen. Hu lagde sig ovenpå ham og undfangede Horus, som hun fødte skjult i papyrussumpen af frygt for Seth.