Vi ved alle at vi skal være forsigtige i stormvejr.

Og at det kan være livsfaligt at begive sig ud i snestorm.

Men hvad gør man når shit-stormen raser?

Det er et relativt nyt fænomen. Mem det har været kendt længe i medie-sammenhæng.

Nu med de sociale mediers indtog er det ikke kun journalister,der kan starte en storm, men alle.

Det, der kendetegner en shitstorm, er at det er laveste fællesnævner,der er gældende. At man kan tale en shitstorm op til kulingpå et splitsekund . At den rammer tilfældigt og at man intet, absolut intet kan gøre, mens den raser. Kun håbe på at den dør ud hurtigst muligt, så man kan komme i gang med at reparere skaden.

For skader - det skaber den.

Skader,der som oftest er skabt af mennesker der absolut intet kender til den virkelige historie, men lader deres indre svinehund rase. Uden at blive stillet til ansvar.

Der dømmer andre uden at tænke på at peger du på andre, så peger der altid tre fingre tilbage mod dig selv.

Og uden at tænke på hvilke katastrofale følger deres handlinger kan få på andres liv.

I går læste jeg i avisen at Mortens Kro er blevet ramt. At Morten er kold og hjerteløs og nok også det der er værre.

Jeg har lyst til at dele en historie med jer.

For ca 13 år siden arbejdede jeg i Aalborg Kommune. Jeg havde startet et projekt op for piger i alderen 15 - 18 år, der ikke kunne profitere af at være andre steder. Nogle af pigerne levede på gaden, andre kom fra belastede familier. Fælles var at de voldte problemer for deres omgivelser. Og i højeste grad for sig selv.

Men de var alle nogle guldpiger! Ingen havde bare set det endnu.

De havde en elendig madkultur og jeg spurgte i den forbindelse Morten om han havde lyst til at komme og fortælle om kvalitetsmad og evt. lave lidt mad sammen med pigerne.

Han tog imod udfordringen til en meget fordelagtig pris, da projektet ikke havde mange penge at gøre med.

Jeg ser sjældent fjernsyn, så jeg havde ikke kalkuleret med kendhedsfaktoren. Noget med røg i et køkken.

Men da pigerne så ham træde ind i gården kendte de ham alle og han blev vurderet ude. Han var smart i en fart, troede nok han var noget osv.osv.

Jeg begyndte at blive lidt nervøs på både hans og egne vegne.

Fordi jeg vidste at kom nogle af disse piger i sving - så var det uden for min kontrol.

Morten kom ind - og var langt fra smart i en fart. Pigerne var rådvilde, for nu faldt deres plan fra hinanden. Det korte af det lange ,at det blev en rigrtig hyggelig aften med dejlig mad og Morten inviterede os op at spise på kroen - igen til en MEGET fordelagtig pris.

Og jeg takkede ja som en overraskelse til pigerne.

Mange kolleger blev så forargede! For hvad skulle mine gadepiger på Mortens Kro - et sted de knapt selv havde råd til at komme? Hvad skulle det gøre godt for?

Kan I høre svinehunden glamme?

Aftenen kom. Pigerne havde som lovet klædt sig så flot på. De opførte sig SÅ eksemplarisk og Morten huskede dem alle. Huskede at rose den allermest kræsne i gruppen for at smage på alle retter. De fik en oplevelse for livet. Og blev behandlet som prinsesser af Morten selv.

Og flere havde tårer i øjnene af taknemmelighed da vi sluttede af. For at have fået denne oplevelse.

At det havde gjort indtryk på Morten også at møde pigerne på både hjemme- og udebane fandt jeg ud af et par år senere. Da jeg tilfældigt mødte ham i en butikskø.

Hvorfor jeg skriver dette?

Det gør jeg, fordi jeg selv har oplevet at være midtpunktet i en shitstorm. Det var bare før ordet var opfundet, men effekten var den samme.

Dengang var det bare alle landets aviser, der hængte os ud. Jeg har oplevet at se mig selv citeret i Ekstrabladet uden at have talt med en journalist.

Og vi - mine kolleger og jeg - havde ingen mulighed for at tage til genmæle pga. vores tavshedspligt.

Det betød at min arbejdsplads blev lukket og det kunne en senere vundet retssag ikke ændre på. Da var skaden sket!

Siden har jeg ikke troet en pind på hvad jeg læser i aviser og ser på tv. Fordi jeg ved hvordan ting bliver tvistet, så det sælger.

Det tænker de fleste bare ikke på.

Det er så let at blive forarget og gø med i koret.

Men når du starter med at gø så giver du liv til DIN indre svinehund.

Som altid ligger der og venter i mørket og venter på en lejlighed til at dukke frem.

Min opfordring er - FODR den ikke! Lad den være der, men giv den ingen opmærksomhed.

Støt istedet der, hvor stormen rammer. Om ikke i handling, så i tanker. Eller i ord. Gå imod strømmen og turde tale den imod.

Så kan vi sammen gøre verden til at bedre sted at være.

Glædelig 21.december

Kirsten Jensen

PS. Idag har jeg ingen links for denne "låge" er uden for nummer - inspireret af hvad der skete i går.

Men du kan altid komme ned i butikken så skal jeg nok finde på noget til dig.